Skærmbillede 2024-04-08 kl. 13.19.52.png

Magnus Münster

Med en af de kraftigste og mest sårbare vokaler på den danske musikscene, står Magnus Münster over for sit helt store gennembrud.

Glæd dig til at opleve Magnus Münster med fuldt band på Radar. Sidste år udgav han debutsinglen ”So Last Year”, der endte som nummer fire på den danske airplaychart, og har rundet over én million afspilninger på Spotify. Den 19. april 2024 udkommer hans debutalbum, og til efteråret kan du opleve Magnus Münster live på Radar.

Under sidste års SPOT Festival spillede han sin debutkoncert med fuldt band for en fyldt sal, og skabte en fantastisk kulisse med sit orkester. På daværende tidspunkt havde han blot udgivet singlen ”So Last Year”, men koncerten endte med at blive en af de mest omtalte på festivalen sidste år.

I slutningen af 2023 spillede Magnus Münster sine første to (og udsolgte) debut-headliner koncerter på henholdsvis Ideal Bar i København og på VinDanmark i Aarhus. Han optrådte også på sidste års version af by:Larm festival i Oslo.

På scenen deler Magnus Münster gavmildt ud af smil og en ærlighed. Med sig har han en stor portion tør humor og en håndfuld fantastiske anekdoter, der komplimenterer hans musikalske univers.

På debutalbummet ”And Then There Were Flowers” kredser sangene om de nære relationer, om selvreflektion, selvkærlighed og kærlighed til andre – både når den er god og problematisk.

Vi glæder os til at se dig <3

Back