IRAH_JonasFogh_print.jpg

IRAH + Forte - UDSOLGT!

Bemærk Forte in-store koncert i BadstueRock kl 16.

IRAH er en københavnsk trio bestående af Stine Grøn (vokal), Adi Zukanovic (synth) og Oliver Laumann (trommer). IRAH laver alternativ pop-musik inspireret af alt fra traditionel ceremonimusik til moderne melodisk sangskrivning. De tre medlemmer finder deres kreative kraft i en åndelig bevidsthed, og deres musik har en helt unik evne til både at skabe en følelse af samhørighed med publikum og på samme tid vække en følelse af at være en del af noget større. Stine Grøns smukke vokal er altid i fokus, men det er den magiske og intuitive interaktion mellem de tre, der skaber deres intense, fyldige lyd. IRAHs første ep “Into Dimensions” udkom i oktober, og deres debutplade er på vej i 2017.

Forte

Forte eksisterer som en undersøgelse af lydtekstur, samt grænserne mellem det dansable og der hvor roen til fordybelse ligger. Repetitionen dyrkes i soundscapes, hvor summende hvirvler af organiske lyde kontrasteres af synths og trommemaskiner. I løbet af 2016 har Forte spillet en række koncerter i Aarhus bl.a. på årets Flux Festival. I musikken udfoldes en enormt fængende og frodig melodiøsitet i en konstant vekslen mellem en rytmisk indbydelse til dans og en tilbagelænethed der ligeledes muliggør en nærmest meditativ fordybelse. Debut EP’en ‘FORTE – Techne’ blev udgivet i august 2016 på kassettebånd i et stærkt begrænset oplag gennem det lille tyske label ‘12 Recs’.

Back
Del på

Forsalg: radarlive.dk og billetlugen.dk
Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.
Billetpris er oplyst inkl. gebyr (20 kr)