Kentaur (low res).jpg

Kentaur - 360°

Marc, Mikkel and Søren har hentet inspiration i vidt forskellige musikgenrer gennem deres opvækst. Den første kærlighed var til R’n’B og soul. Senere har de hver især været fascinerede af alt fra krautrock til japanske komponister.

Kentaurs musik handler altså ikke om pubertære hjertesorger eller seneste scoring på dansegulvet. Den handler i høj grad om en proces, hvor man åbner for sangens muligheder og egenskaber. Trioen tænker på deres sange som væsener eller billeder. Melodi og tekst er de penselstrøg, der fylder lærredet. Men i stedet for at overfylde billedet med prædefinerede tanker og følelser, efterlader de blanke felter, som skal give plads til, at lytteren kan integrere sin egen oplevelse i musikken.
 

Kentaur

Vi drikker af havet, ikke af bølgen – Marc, Kentaur

Kentaurs unikke væsen udspringer af samspillet mellem vokalist Marc Bjørn Roland, producer Mikkel Juul Jensen og producer Søren Stenager. Det nye danske act præsenterer en neo-soul, der genlyder af deres tidlige kærlighed til 70’erne og 80’ernes R’n’B, og så er den grundlagt på en klar vision om at inkludere lytteren.

Kentuar sigter ikke efter at ride på tidens bølge. De søger de eksistentielle dybder og holder et fordomsfrit blik rettet imod horisontens uendelige gåder.

Trioen skriver, arrangerer og orkestrerer sangene med inspiration i 80’ernes typiske indspilningsstil, hvor liveoptagelser blev formet af en produceret superstruktur. Men det ubestridte omdrejningspunkt i Kentaurs dragende kompositioner er Marcs ekspressive, rolige vokal.

 

Vi er et allegoriband. Vi tænker i billeder – Mikkel, Kentaur

Som citaterne afslører, så kommer der også billeder ud af munden på de tre, når de beskriver deres proces og udtryk.

De fandt hinanden og dannede Kentaur i starten af 2014. De læste alle tre på Rytmisk Musikkonservatorium og samledes omkring Marcs bachelorprojekt. Den fælles vision var fra starten at lave musik, som transcenderer deres individuelle bagage og i stedet næres af det kraftfelt, der opstår i deres triangularitet.

Deres talent og dedikation gav dem en kontrakt med No3 i slutningen af 2014.

Frygt er egoets firewall – Søren, Kentaur

”Hvis man suspenderer egoet, så opstår der et tomrum. Og i det tomrum kan der opstå noget smukt”, forklarer Søren.

Så frygt ej. Kentaur inviterer dig til at lytte på dine egne præmisser og udfordrer dig til at overgive dig til ”The Arms of the Infinite”.

Du kommer ikke til at fortryde det.

 

Musikken har tjent os i årevis. Nu er vi musikkens tjenere. – Marc, Kentaur

Marc, Mikkel and Søren har hentet inspiration i vidt forskellige musikgenrer gennem deres opvækst. Den første kærlighed var til R’n’B og soul. Senere har de hver især været fascinerede af alt fra krautrock til japanske komponister.

Gennem deres formative år har musik været et sted, de kunne bruge til selvopdagelse og -ransagelse. Den proces er overstået. De har sluttet cirklen og er nået til et sted, hvor de ikke har brug for musikken som ventilering for egne kvaler.

Det er som et maleri, hvor noget af lærredet er tomt – Søren, Kentaur

Kentaurs musik handler altså ikke om pubertære hjertesorger eller seneste scoring på dansegulvet. Den handler i høj grad om en proces, hvor man åbner for sangens muligheder og egenskaber. Trioen tænker på deres sange som væsener eller billeder. Melodi og tekst er de penselstrøg, der fylder lærredet. Men i stedet for at overfylde billedet med prædefinerede tanker og følelser, efterlader de blanke felter, som skal give plads til, at lytteren kan integrere sin egen oplevelse i musikken.

Musikken har tjent dem i årevis og for Kentaur er kernen i deres virke en helt essentiel tanke om at give tilbage.

 

Pressecitater:

5/6 stjerner: ”Kentaur spillede med musklerne, men havde i den grad også nogle hestekræfter at trække på” – GAFFA d. 2. maj 2015.

5/6 stjerner: ”To af numrene … har begge cirkulret et stykke tid, men de øvrige tre numre på 'Veterbra by Veterbra' besidder samme tårnhøje niveau” – Ekstra Bladet d. 16. juni 2015.

5/6 stjerner: ”… der er tale om en meget imponerende debut med sin helt egen uforlignelige sjæl og lyd.” – Soundvenue d. 17. juni 2015.

"Niveauet er højt, for ikke at sige himmelstræbende" - Dagbladet Information d. 27. juni. 2015.

5/5 stjerner: ”Kentaur er en dansk musikskat.” – Bands of Tomorrow d. 17. juli 2015.

Filip Ja sørger for ambient opvarmning inden koncerten. Filip Johan Arnestad er uddannet elektronisk komponist fra DIEM (Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus), og arbejder pt med multikanalsmusik.

Back
Del på

Forsalg: radarlive.dk og billetlugen.dk
Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.
Billetpris er oplyst inkl. gebyr (20 kr)