kolabrønd.jpg

Ny brønd til Kola

Fra Mali til Roskilde

LoveSprings overskud i 2015 blev brugt til at bygge en brønd i landsbyen Kola i Mali. Det tog seks måneder at bygge brønden og arbejdet blev udført at lokale håndværkere. Dermed sikrer projektet ikke kun rent vand, men er også arbejde til lokale håndværkere. En brønd har stor betydning for landsbyerne i verden fattigste lande, og betyder ikke kun færre sygdomme og mindre børnedødelighed: Brønden er nemlig bygget i forbindelse med landsbyens skole, så børnene ikke længere behøver at gå langt efter vand hver dag, men i stedet kan gå i skole. Læs mere om brøndprojekterne på lovespring.dk

De seneste mange år har du også kunne møde LoveSpring på Roskilde Festival, hvor mere end 100 frivillige døgnet rundt deler gratis vand ud til tørstige festivalgængere. Hvert år sælger LoveSpringmere end 35.000 biologisk nedbrydelige drikkedunke i løbet af festivalen, og donerer hele overskuddet til nye brøndprojekter.

husk at drikke vand, og giv LoveSprings frivillige en ekstra highfive når du møder dem i en af deres 5 boder på Roskilde Festival. Deres arbejde gør en mærkbar forskel for rigtig mange mennesker i Vestafrika!

IMG_20160608_135220-01.jpeg

Vores dråbe i brønden

Der tømmes mange flasker kildevand på Radar hvert år. Ikke af publikum (faktisk har vi indtil videre kun solgt 165 flasker i år), men på scenen og backstage. Egentlig er kildevand et unødvendigt produkt, når vi har rent og lækkert grundvand her i Danmark, men når vi nu alligevel er nødt til at købe et par tusinde flasker om året, er vi glade for at have LoveSpring som leverandør.

LoveSpring baserer sig på frivillig arbejdskraft, og donerer alt sit overskud til humanitære vandprojekter i Afrika. LoveSpring produceres 100% CO2-neutralt, med vind- og vandenergi.

LoveSpring har siden 2009 leveret al den kildevand der drikkes på Radar.

Back
Del på
Fotograf: LoveSpring / BØRNEfonden