JuniusMeyvant_3_2016_Credit_Sigridur_Unnur_Ludviksdottir.jpg

Efterårets koncerter

Sæsonstarten er lige om hjørnet. Som altid kommer vi godt rundt i genrerne, og har mange af de danske navne der er spændende lige nu kombineret med en håndfuld stærke internationale bookinger. Her er et overblik over nogle af højdepunkterne.

Moderne islandsk soul

12. september gæstes vi af Júníus Meyvant, der har skabt sig international opmærksomhed med sin unikke blanding af freaky folk, R&B og soul.  Er du til Júníus, skulle du også tjekke EXEC, MADS MOURITZ og THE CHAIRMAN ud...

Progressiv doom og sludge

Vi tør godt garantere at det bliver en af årets tungeste tirsdage, når amerikanske YOB lægger vejen forbi 13. september. Hvis du er til det metalliske, skulle du også tjekke de danske legender SATURNUS ud, og kigge forbi når vi har hardcore i festugen med bl.a. københavnske NIGHT FEVER!

Cool Nordic Pop

CHINAH har taget både danmark og udlandet med storm, siden de udgav førstesinglen 'Away from me' sidste sommer. I det urbane hjørne, bør du også holde øje med både ANYA og JAMAIKA.

Rock, noise, psych, etc.

30. september og 1. oktober er der endnu en gang AARHUS PSYCH FEST på Radar og det omkringliggende Godsbane-område. I år headlines festivalen bl.a. af JOSEFIN ÖHRN + THE LIBERATION (S) og LES BIG BYRD (S). Er du i det hele taget til rockmusik i alle dens afskygninger, kunne du næsten lige så godt købe sæsonkort med det samme (Nej, desværre... sådan et sælger vi ikke. Men måske burde vi?) Efteråret byder også på stærke navne som BABY WOODROSE, BABY IN VAIN, THE ENTREPRENEURS og THE AWESOME WELLES.

Uoverskueligt?

Så lyt dig til overblik på vores spotify-playliste, der også opdateres efterhånden som der kommer flere navne til!

Fortsat god sommer! Vi ses lige om lidt!

Back
Del på
Fotograf: Sigridur Unnur Ludviksdottir